tirsdag den 25. juni 2013

Ud af Afrika

Det lader til at historierne om de fundne Doctor Who filmruller i Afrika - historier som blev stadig mere groteske og hjernesmeltende dag for dag - var lutter fup og gamle aviser. Selvom nogle stædige fans stadig insisterer på, at der var NOGET om snakken. Whatever. Livet går videre.

torsdag den 13. juni 2013

Ex Africa semper aliquid novi

Der går for tiden rygter blandt "Doctor Who" entusiaster på nettet, om at et større antal af de tabte episoder med William Hartnell og Patrick Troughton skulle være lokaliseret. Det skulle være i et ikke navngiven afrikansk land. Rygtet har i en eller anden form cirkuleret i mindst et år, men er blevet stærkere og - tilsyneladende - bedre underbygget, siden starten af maj måned. Den mest optimistiske udgave, jeg har læst, hævder, at op til 80 procent af de tabte episoder er fundet. Om end de ikke er i hænderne på BBC endnu. En officiel annoncering vil angivelig finde sted i efteråret, op til 50 års jubilæet for tv-serien.

Det er en kendsgerning, at BBC tidligere har hentet Doctor Who episoder hjem fra arkiver i afrikanske lande, og at f.eks. Sierra Leone indtil for relativ nylig besad et film arkiv som inkluderede S/H Doctor Who (desværre blev dette arkiv ødelagt under borgerkrigen).

Jeg har læst mange mærkelig rygter om genopdagede episoder gennem årene. Jeg krydser fingre for, at der er noget om snakken denne gang.

Opdatering:  Rygtet breder sig fortsat.

lørdag den 8. juni 2013

Hier kommt Heino!

De evige solbriller skyldes en øjensygdom og det kan Heino jo ikke gøre for, men når man kombinerer med resten af udseendet, bliver resultatet super creepy. Synes jeg i hvert tilfælde, men jeg er heller ikke tysker. Heino er kongen af tysk schlagermusik og af junk pladerodekasser i alle lande, alle vegne, inklusiv den i Jyderups Røde Kors butik.

Han fik fornyet medieomtale tidligere på året, da han udgav et album med indspilninger af tyske punksange. Er Heino kitsch, cool eller bare clever?

torsdag den 6. juni 2013

Forvandlinger

Forlaget Langdyssen har netop udgivet fantasy antologien Forvandlinger. Jeg bidrager med novellen "En nat i katakomberne". Den er en slags pilot til et romanprojekt, jeg har tumlet med i fem-seks år, og som jeg ikke aner om nogensinde kommer på tryk.

Handlingsmæssigt finder novellen sted lige før romanens start. Der er et overlap af karakter, men hovedpersonen, vi følger i novellen, optræder ikke i romanen. Det er i hvert tilfælde ikke planen p.t.

Den verden, jeg har bygget op, er hundred procent fiktiv. Det kan være på en anden planet, i en anden, parallel dimension - det har ingen betydning. "Min" verden, eller rettere sagt den kendte del af verden udgøres af et enormt superkontinent, tilsyneladende ene i verdensoceanet. Der findes een central magt: Kejserriget, som strækker sig over knap en tredjedel af kontinentet. Resten er tyndt befolket vildmark og ørken. Kejserriget er opdelt i et antal distrikter (p.t. 27, men tallet ligger ikke fast endnu, jeg har foreløbig kun fokuseret på nord og øst) og hvert distrikt er semi-autonomt. Indenfor er kejserriget med dets borgere; udenfor er nomadefolket og barbarerne, for ikke at tale om trolde, drager og endnu mere skumle væsner.

Det er en verden, hvor grænsekrige og interne stridigheder er fortid, men noget, som har sat sig dybe spor og stadig bliver husket af de, som deltog selv eller var børn. Hæren er mere eller mindre reduceret til en æresgarde for kejseren. Den daglige sikkerhed varetages af byvægterne og det hemmelige politi. Derudover kan guvernører og borgmestre trække på lokale, frivillige korps. Private hære er bandlyst, hvilket dog ikke afholder magtfulde rigmænd fra at beskytte sig på forskellig vis. Det er en god tid for eventyrere og vovelystne slyngler.

Uoriginalt? Bestemt. Det som betød noget, da jeg begyndte at skrive, var, at mine personer og min handling havde et rum at udfolde sig i. Et hvilket som helst rum. Jeg klaskede noget hurtigt op, uden først at udtænke sådan noget som stednavne, sprog, regionale kulturforskelle osv.  Sådan. Selv i dag, er det stadig ikke noget, jeg prioriterer særlig højt; de topografiske detaljer forbliver vage, undtagen, når historien kræver andet.

Geografi er kedeligt (jeg er uddannet geograf). Desværre er det ikke til at komme helt udenom. Det opdagede jeg, da jeg gav mig til at sende mine personer ud på lange rejser. Jeg kunne ikke bare vinke dem ud ad døren i et kapitel, for at modtage dem i ankomsthallen det næste. Ikke hver gang. Nej, jeg var nødt til at skrive lidt om det landskab, de rejser igennem og de mennesker og/eller væsner, de møder. Tvungen verdensbygning, om man vil.

Min verden er udpræget lavmagisk. Magi eksisterer og bliver praktiseret, men er noget som kræver stort talent og en vis portion held oveni købet. Det er upålideligt og får kun sjældent rollen som "game changer". Magtens udøvelse sker gennem konventionelle slag og stikvåben samt tekniske opfindelser.

De fleste tror på et eller andet, eller lader som om de gør, og der findes talrige kirker og tempelsamfund rundt omkring i riget, både indenfor den samme religion, afarter af samme og "fremmede". Der findes ingen samlende rigsreligion. Hvis der findes guder i min verden, har de ikke lade høre fra sig endnu.

lørdag den 1. juni 2013

Håndbøger med historie

 Tre musikbøger som har fulgt mig i mange år og som er blevet grundigt læst igen og igen. De har mange understregninger og afkrydsninger. "The Trouser Press Guide to New Wave Records" (førsteudgaven fra 1983) købte jeg engang i slutfirserne. Bo Green Jensens musikessay samling "På sporet efter den hvide lyd" lånte jeg på biblioteket utallige gange gennem 80erne, før jeg i 1991 købte et eksemplar."Politikens Rock Nu"... well, den lånte jeg også en masse gange på biblioteket i Jyderup. Og da jeg i 2009 flyttede tilbage hertil, fandt jeg bogen til salg som kasseret i den lokale Røde Kors. Den selvsamme bog, jeg havde haft hjemme i min ungdom. Hvordan kunne jeg vide det? Ja, det er lidt flovt, at indrømme, men jeg havde i smug føjet titler til nogle af mine yndlings heavyrock bands med sort pen. Noget, jeg havde glemt alt om, før jeg stod med bogen i hånden igen, 25 år eller mere senere. Her kan man virkelig tale om at sætte sig spor!
Alle tre bøger er sjovt nok udgivet samme år, 1983. Rigtig mange gode bands bliver dækket, navne som i dag regnes for klassiske. ligesom der naturligvis er en del som siden hen er blevet glemt, fortjent eller ej. Det var en spændende periode, men genren fortsatte jo med at udvikle sig og jeg kan i dag sidde og smile af omtalerne af lovende debutanter som siden blev store... rigtig store. F.eks. har "Trouser Press" som den eneste af de tre bøger lige akkurat nået at få R.E.M. med i form af "Chronic Town" EPen fra 1982.

P.S. Jeg glemte helt "The Rolling Stone Album Guide", den reviderede udgave fra 1992. Min gode ven Steen havde et eksemplar og det blev læst i laser af alle i vores fire mand bofællesskab i Allerød. Tilsammen havde vi i øvrigt en imponerende musiksamling. Sjove år...

Flere minder fra Roskilde Musikbibliotek

[Dette er en opdateret udgave af et indlæg fra min sørgeligt nedsmeltede samlersind blog.]

Fra 1988 til 1991 boede jeg på Roskildefondens Kollegium. Jeg har altid været noget af en enspænder og når jeg ikke sad og kukkelurede på mit 10m2 kollegieværelse tilbragte jeg en del fritid på det lokale bibliotek. Efter fire år med heavyrock befandt jeg mig i et musikalsk opbrud og var ivrig efter nye impulser. Roskilde Bibliotek havde en stor og varieret musiksamling. Det var dengang, man, mod behørig fremvisning af sin pickup, kunne udlåne LPer. Man  kunne låne kassettebånd og man kunne låne det der smarte nye medie, cd’en. Min pladespiller var noget værre skrammel, så jeg nøjedes med bånd og cd’er. De fleste brede, popuiære titler var konstant i udlån. Det var på en måde godt, for det tvang mig til at udforske de mere specielle, “smalle” kunstnere i kasserne. Biblioteket havde for eksempel en underlig brokkasse-kategori, de kaldte “avantgarde”. Den indeholdt sådan noget som Philip Glass og Brian Eno. En eller anden bibliotekar må have været vild med Eno, for han var rigt repræsenteret, også i rockafdelingen.

Nu, hvor jeg har kastet mig over at samle musik igen - big time - kaster jeg ofte et kærligt blik tilbage på udlånene fra dengang. Hukommelsen er ikke hvad den har været, men så er det jo sundt med lidt mental gymnastik. Der udkom mange spændende ting de år.

Nedenfor har jeg forsøgt at rekonstruere mine udlån, med forbehold for forglemmelser. Listen afspejler ikke helt, hvad jeg lyttede til i de år, for ved siden af udlånene købte jeg løs i de københavnske pladebutikker, lige fra HMV til Sexbeat Records, lånte plader og fik overspillet bånd af kammerater og lyttede til radio.

John Cale: Honi Soit (kassettebånd)
John Cale: Music for a New Society (kassettebånd)
Nick Cave: Tender Prey (cd)
Elvis Costello: King of America (cd)
Elvis Costello: Spike (kassettebånd)
The Cure: Faith (kassettebånd med “Carnage Visors” som b-side bonus)
The Cure: Staring at the Sea (cd, version af opsamlingen Standing on a Beach
Echo & The Bunnymen: Porcupine (cd)
Echo & The Bunnymen: Ocean Rain (cd)
Echo & The Bunnymen: Songs to Learn and Sing (cd)
Echo & The Bunnymen: Echo & The Bunnymen (cd, "det grå album")
Philip Glass: Glassworks (cd)
Philip Glass: The Photographer (cd)
Brian Eno: Ambient 4: On Land (kassettebånd)
Brian Eno: Thursday Afternoon (cd)
Brian Eno & David Burne: My Life in the Bush of Ghosts (cd)
Larkin: To The Essence of a Candle (kassettebånd, aldrig udsendt på cd)
Larkin: O’cean (cd)
Nico: Do or Die (kassettebånd, semi-bootleg)
The Poets: Four Days in Florence (cd)
R.E.M.: Green (cd)
The Smiths: Strangeways Here We Come (kassettebånd) 
Talking Heads: More Songs About Buildings And Food (cd)
Talking Heads: Fear of Music (cd)
Talking Heads: Remain in Light (cd)
10.000 Maniacs: In My Tribe (cd, m/ “Peace Train” som blev udladt af senere genudgivelser)
The Triffids: Calenture (cd)
Voivod: Nothingface (cd)
V/A: Life in the European Theatre (kassettebånd, aldrig udsendt på cd!)
V/A: Live for Ireland (cd)
XTC: Skylarking (cd, europæisk udgave m/ “Mermaid Smiled” i stedet for “Dear God”)
Neil Young: Freedom (kassettebånd)

Jeg tror nok, at der var et par titler mere jeg udlånte, med The Cure, Echo & The Bunnymen, Eno og Talking Heads, men ovenstående er altså, hvad jeg husker. Eno kassettebåndet "On Land" var enormt slidt, med tonsvis af sus, hvilket dog kun bidrog til den fortættede stemning.

Her i 2013 har jeg næsten generhvervet hele baduljen. Generhvervet er måske ikke det rigtige udtryk at bruge, det originale var jo bibliotekets, ikke mit eget. Men nogle af titlerne må jeg have lånt 5-6 gange, så de føltes som mine. Anyway, det er ikke titler, jeg har.... anskaffet... systematisk, efter en tidsplan, men løst gennem det sidste årti. Jeg er ikke så puristisk, at jeg forsøgte at skaffe titlerne i det originale udlånsformat, det hele er på cd, selvom der ikke er nogen vej udenom, hvis jeg nogensinde vil have fingre i "Life in the European Theatre". Den står dog langt ned på listen. "O'cean" og "To The Essence of a Candle" er meditationsmusik for fløjte, af en herre ved navn Larkin Stentz. "O'cean" var svær at skaffe på cd, men det lykkes. Her er fløjtespillet tilsat hvalsang og bølgeskvulp, og albummet er en ganske behagelig oplevelse. "To The Essence of a Candle" som er rent fløjtespil findes kun på LP/kassettebånd. Sidstnævnte er ikke til at opdrive... men jeg var heldig:. Kunstneren har lagt mp3 downloads af sine tidlige værker ud på hjemmesiden Green Angel Gardens. Må indrømme, at "Candle" ikke just fængede ved genhøret. Sådan kan det jo gå.