torsdag den 28. marts 2013

Kassette samlingen

De sidste to-tre år har jeg lagt et par nævefulde kassettebånd til min øvrige musiksamling.  Jeg har min 19 år gamle Onkyo kassettebåndoptager; den er slidt, men kan stadig spille. Når jeg forbinder den til min pc og overfører signalet fra kassetten, bliver resultatet faktisk ganske hæderligt. Og det er det, jeg køber båndene for. To overførsler: en med dolby "b" sat til og en uden. Desværre er de fleste af mine købte bånd så gamle og brugte, at de med dolby lyder enormt uldne. Og så må jeg i stedet leve med en let forstærket diskant - og naturligvis båndsus.
Min båndsamling er koncentreret om firser-heavyrock, selvom det også er plads til enkelte andre genrer. De albums, jeg nu ejer på kassettebånd kan opdeles i følgende kategorier:
1a. Albums som aldrig er udkommet på cd. Inklusiv alternative mix, ekstra numre osv. 1b. Albums som end ikke er udkommet på LP. 2. Albums som ER udkommet på cd, men hvor cd udgaven er så sjælden, at det ville koste mig en formue i anskaffelse. 3. Albums som er udkommet på cd, men desværre er cd udgaven udsat for heftig remastering, et offer for den såkaldte "loudness war".  Kassetteudgaven vil uvægerlig være det originale lydniveau.
John Cale albummet "Caribbian Sunset" er til dato ikke udkommet på cd. Det samme gælder de i dag legendariske første tre albums i heavy serien "Speed Kills". UK kassetteudgaven af Judas Priest live albummet "Unleashed in the East" er unik ved at inkludere to af de fire bonus numre, der oprindelig var lagt til den japanske LP i form af en EP og som blev inkluderet på remasterudgaven af cd'en, men dertil også en live udgave af  "Beyond the Realms of Death" som på vinyl er henvist til en single b-side. Kassetteudgaven af "Monsters of Rock" (Castle Donnington 1980, berømt hardrock og heavy festival) føjer to numre til LP udgavens otte.
 Kassetteudgaven af AC/DC albummet "Powerage" er det upolerede, alternative mix, med et ekstra nummer, "Cold Hearted Man". Kun på LP og kassette i England. "I am the Law" er en Anthrax kassettesingle (fås også på vinyl) som inkluderer "Budd E. Luvbomb and Satan's Lounge Band", et obskurt joke nummer. Dette var utilgængelig på cd indtil en nylig katalog remaster-serie, som desværre har en skrækkelig, "pumpet" lyd.
2-kassette udgaven af det klassiske Iron Maiden livealbum "Life After Death" er komplet og matcher dermed LP udgaven. (Den gamle, ikke-remasterede cd skar af hele LP side 4 fra og forkortede "Running Free". Og den - komplette - remaster cd lyder elendigt.) "Amnesty", et album af de i dag mere eller mindre glemte Zoetrope, ER faktisk udkommet på cd, endda så sent som i 2000, men oplaget må have været lille, for cd'en koster en bondegård brugt.

Og sådan kan jeg blive ved!

lørdag den 16. marts 2013

Svenska Skivklubben

(Annoncer fra det svenske popblad OKEJ Nr. 23, 1985 og OKEJ Nr.9 1986. Klik på billederne for at få læselige udgaver.)

Jeg bestilte heller aldrig fra denne pladeklub, men studerede annoncerne med stor interesse. Jeg købte alle blade i DSB kiosken som bare smagte en smule af det tunge metal. Metal Hammer, Metal Attack, Kerrang, Hot Rockin, Rocket, Okej... det var ofte lidt tilfældigt, hvad kiosken havde fået hjem den måned. Anyway. Baseret på titler, som fængede min nysgerrighed og hvad jeg lyttede mig til af tips hos kammerater, gik jeg så ud i byen (Kalundborg) og ledte. Heavyfirserne. Jeg savner dem.


Disse to annoncer for SVENSKA SKIVKLUBBEN er et glimrende snapshot af, hvad markedet bød på. Udvalget kunne være bedre, men det er nu engang de eneste to numre af OKEJ, jeg ejer. Læseren vil bemærke, at heavy og hardrock genren her er strukket ud over det rimelige, for at gøre plads for navne, som egentlig blot var melodisk rock med en smule guitarlir i. Men det var ok, for scenen var bred og tolerant, i hvert tilfælde frem til 1986-87, hvor en fragmentering satte ind. (Annonce nr.2 inkluderer decideret ikke-heavy titler, nogle af dem fortræffelige, så som Depeche Mode "Black Celebration". Desværre havde jeg på det tidspunkt kun øje for heavy rocken.) Der er perler i mellem og så er der stinkerne - og en masse mere eller mindre glemte navne, hvoraf nogle sikkert har været ok. Heavyrocken var STOR og pladeselskaberne kæmpede om at gafle det næste unge håb. Fra annonce nr.1 må fremhæves Iron Maidens koncertalbum "Live After Death"; det sidste store værk fra NWOBHM scenen. Tyske Running Wild havde endnu ikke droppet satanismen og kastet sig over sørøverrocken, da de udgav det udmærkede "Branded and Exiled". Agent Steel debuterede med "Skeptics Apocalypse", melodisk speed-metal som ikke rigtig slog an, men som senere er blevet kult. W.A.S.P. fortsatte med at stjæle fra Slade og Alice Cooper på deres album nr.2, "The Last Command", drevent, men ret kaloriefattigt. Og ZZ Top sovsede deres fede tråd ind i digital produktion og tonsvis af rumklang på "Afterburner", med stor succes (tre eller fire singler, så vidt jeg husker)..Annonce nr.2 byder bl.a. på Judas Priest "Turbo", et ekstremt kontroversielt tiltag fra Priest som jog mange gamle fans på flugt (jeg var en af dem), men siden viste sig at være... well, ikke helt håbløst. Overkill debuterede med "Feel The Fire", det første af mange gode albums. Whiplash "Power and the Pain"... hm, jeg har faktisk aldrig hørt det, men hørt meget godt om det. Metallica picturedisc-maxien "Jump in the Fire" er først og fremmest en samlerting, men selvfølgelig mega cool. Det var dengang, at Metallicas diskografi var til at overse. Alle disse minder...

P.S. Indeks over svenske popblade, med scan af forsider her.

Kan du huske musikklubberne?

(Fra Familejournalen nr.3 18.januar 1982. Klik på billedet for at få en læsbar udgave.)

Jeg har aldrig været medlem af nogle af de "musikklubber", man i gamle dage fandt annoncer for i ugeblade og kuponhæfter. Dels tilbød de sjældent musik, jeg var interesseret i, dels hørte jeg mange skrækhistorier om, hvor besværligt det var, at komme ud af det igen. Men det morede mig, at sidde og studere de aktuelle kataloger - og i dag er disse naturligvis at betragte som kuriøse levn fra fortiden.

Faktisk er det her gengivne udvalg ikke så tosset endda. Jeg har følgende titler selv: Rainbow "Difficult to Cure", Dire Strait "Making Movies", Shu-bi-Dua "7", C.V. Jørgensen "Tidens tern" - og jeg ville have haft Michael Hardingers soloalbum, hvis ellers det var udgivet på cd! Af de øvrige er Jean Michel Jarre og Genesis glimrende sager. Mainstream behøver jo ikke at være en dårlig ting. Nogle bands kendte jeg slet ikke dengang, f.eks. Boomtown Rats. "Mondo Bongo" er desværre et af deres svagere udspil. Wishbone Ash havde vist også kendt dage i 1982. Tom Petty var til gengæld på vej op. Og så videre. Det er sjovt at bladre tilbage i historiebogen. Ja, udvalget er pænt og friseret, med kun en antydning af henholdsvis new wave og heavyrock. For sådan var det, det officielle Danmark. Det er dælme længe siden.